Når passionen for den gode idé er i højsædet.
 
 
 

Generelt

Definition af TFP/TFD/TFDVD: Begrebet TFP dækker over Time For Print, som frit oversat betyder Tid for Billeder. Dvs. fotograf og model giver hinanden sin tid gratis for at skyde billeder for sjov, hvis en fotograf, en model eller en makeupartist har en god idé, som man er vild med at være en del af. Eller hvis man synes, at den pågældende idé kan udvide ens portfolio med noget nyt. Så kan man vælge at lave opgaven uden at få andet ud af det end billeder til sit portfolio.
Modelgenrer: Der findes mange forskellige typer af genrer: Artistic nude, Erotik, Fashion, Glamour, Kunst, Lingeri, Location, Mode, Nude, Portræt, Promotion, Swim wear, Bryllup, Catwalk, Dans, Sport, Teater.

Vil du posere som model for mig?

Laver jeg TFP?
- ja, af og til, men jeg stiller krav til dem, som jeg vil lave TFP med. Se herunder.
- undtagelser fra disse krav: hvis en model har en god idé, hvis der er en god kemi imellem os, eller jeg selv fremsender forslag om TFP.
- denne form for fotoshoot aftaler jeg privat via Facebook

Krav til kvindelige modeller:
- Primært modeller over 18 år - men modeller mellem 20 og 30 år foretrækkes.
- Sekundært modeller under 18 år, hvis jeg får en underskrift fra en forælder, der er til stede under fotograferingen for god ordens skyld. *
- Man har et BMI på 18-25, dvs. normal-BMI.
- Man har ingen eller færrest mulige tatoveringer - og hvis man har, så afgøres det på antal, størrelse og placering.
- Man har en naturlig krop. Helst ingen "skønheds"-plastikkirurgiske indgreb. **
- Et pænt og rent ansigt er at foretrække, dvs. minimalt af uren hud, ar og mærker.
- Man kan selv finde ud af at lægge sin make up. F.eks. at kunne dække uren hud.

* - Modeller under 18 år arbejder jeg fortrinsvis kun med til fototræf, workshops og lign., og hvis jeg vil arbejde med en model under 18 år, skal jeg have en underskrift fra en forælder eller evt. værge. Hvis jeg fotograferer en model under 15 år, vil jeg have samme forælder eller værgen til stede under fotograferingen for god ordens skyld. Jeg laver aldrig andre billeder end fashion, beauty og portræt med modeller under 18 år.
** - Er det fuldt påklædte billeder som f.eks. fashion, så er det selvfølgelig lige meget, medmindre det er ansigtet.

Krav til mandlige modeller:
- Minimum 25 år - først fra den alder begynder mandlige modeller at blive interessante set fra mit synspunkt
- Maskulinitet - god skægvækst til skægstubbe, høje kindben og markant kæbe
- Kroppen skal være mere eller mindre muskuløs, bestemt ikke for rund i det.
- Man har et BMI på 18-25, dvs. normal-BMI.

- Man har en naturlig krop. Helst ingen plastikkirurgiske indgreb.

Krav til alle:
- Man skal være seriøs, skal kunne være til at lave aftaler med, og man skal især holde sine aftaler.
- Man går ikke i byen og fester aftenen før et fotoshoot.
- Man udsætter sig heller ikke for sygdom som forkølelse i ugen op til med vilje, såsom unødigt at udsætte sig for kulde.

Kontrakt: Uanset hvilket formål billederne har, så laves der en skriftlig kontrakt for hvert fotoshoot, så der ingen tvivl opstår bagefter.
Du kan læse den aktuelle udformning af min kontrakt her
.

 

Generelle betingelser for TFP

Tidspunkt for fotoshoots: Du skal kunne finde tid til disse fotoshoots sent om eftermiddagen og/eller om aftenen i hverdage eller i weekender.

Formål/fotografens brugsret: Mine billeder vil blive vist frem, hvor jeg måtte have lyst, deriblandt denne hjemmeside og min fanside på facebook. Meld dig som fan for at følge med i mulige tilbud om opgaver og se udvalgte billeder, som du kan kommentere på.

Modellens brugsret: Modellen må bruge de redigerede billeder til egen promovering, hvor man måtte have lyst, forudsat at disse ikke videreredigeres eller beskæres inden offentliggørelse. Såfremt modellen bruger fotografens billeder online eller i konkurrencer, skal der altid kildehenvises til fotografens hjemmeside.

Modellens honorar: Som TFP-model modtager man som regel ca. 5 redigerede billeder, som jeg har valgt. I praksis fravælger jeg alle dårlige og fremsender en pdf-fil med de mulige billeder til redigering, som man kan vælge fra. Vi diskuterer det derfra, og så laves der 5 billeder, som du så vil modtage sædvanligvis indenfor 4 uger via mail eller via DropBox, således at du kan downloade dem til egen computer. Alle redigerede billeder modtages i en internetudgave med copyrightmærke på, typisk 1600 pixels på længste led. En printudgave i fuld opløsning kan modtages efter aftale. Hvis billederne må bruges kommercielt, så laver vi en aftale om at dele indkomsten 50/50.

Offentliggørelse/fortrydelse: Ved et TFP shoot betaler modellen ikke for fotografens arbejde. Modellen får gratis billeder til gengæld for, at fotografen kan offentliggøre alle de billeder fra shootet, som fotografen nu lyster. Såfremt en model fortryder helt eller delvist, så er det kun ret og rimeligt, at modellen betaler fotografen for sin tid og ulejlighed. Det bør du som model være parat til. Ellers bør du ikke stille op til et TFP shoot.

Vilkår: Hvis man vælger at lave billeder sammen med mig, så accepterer man samtidig min måde at redigere på. Hvis ikke man kan lide den, så findes der masser af andre fotografer at vælge imellem. Man accepterer også, at man ikke får alle de uredigerede billeder, ikke selv må redigere og ej heller beskære de redigerede billeder, som det passer én selv. Man skal kreditere = skrive i billedteksten, hvem man har lavet billeder sammen med, medmindre andet aftales.

Make-up/tøj: Modellen står selv for make-up og tøj. Såfremt modellen ønsker en make up artist kaldt ind, så er det for modellens regning.

Transport: Modellen står som udgangspunkt selv for transport til fotografens studio i Aabenraa. Man kan køre i bus fra Rødekro eller efter aftale blive hentet på Rødekro station.

Depositum: Hvis en model adskillige gange melder afbud på et sent tidspunkt, eller ligefrem udebliver, så forlanger jeg fremover for at aftale et nyt tidspunkt et depositum på 500,- kr. Dukker modellen op til aftalen, får man selvfølgelig pengene retur.

Ansøgning: Hvis der er interesse, så send en besked. I beskeden fortæller du lidt om dig selv, deriblandt alder, højde & andre mål og bopæl (= by) samt vedhæfter 2 billeder: et af dit ansigt og et i helfigur. Få en anden til at tage billederne. De må ikke være redigeret eller grynet. Jeg skal kunne se, hvad der er at arbejde med, mht. billedredigering af hud. Hvis ansigtet er meget markeret af uren hud, så er det væsentligt at vide. Og har man spørgsmål, så skriver man også dem i beskeden. :-)

 


 

 
   

Arrangør af:

image 2
Foto-rotation

Et non-profit arrangement

Fotobegivenheden, foto-rotation, er et projekt, som jeg fandt på for at få folk med en passion for modelfotografering til at mødes og blive udfordret. Man er nødt til at være hurtig med at bruge sin fantasi.

Indholdet af denne hjemmeside er beskyttet iht. loven om ophavsret (kilde: Kulturministeriet)
Enhver form for ibrugtagning af hjemmesidens indhold må kun forekomme med Lars Bundgaards skriftlige tilladelse.
Ethvert brud på dette er brud på copyright-lovgivningen og vil blive retsforfulgt.
Copyright © Lars Bundgaard, alle rettigheder forbeholdes.